Tjekliste før du vælger platforme til din historie

Når kursister begynder at arbejde med publicering på tværs af platforme, vælger de ofte kanalen først. De vil gerne på video, fordi det føles moderne, eller de vil lave en lydfortælling, fordi de har en god stemme. Jeg beder dem vende rækkefølgen om. Først skal du kunne sige, hvad historien handler om, i to sætninger og uden at nævne et eneste format.

Hvis de to sætninger er svære at skrive, er det ikke et publiceringsproblem. Så mangler historien en vinkel, og ingen platform kan reparere det. Den samme historie kan sagtens leve på web, sociale medier og lyd, men kun hvis kernen er klar, før du begynder at tilpasse.

Skriv sætningerne ned og læg dem øverst i dit arbejdsdokument. Hver gang du er i tvivl om en tilpasning, vender du tilbage til dem og spørger, om den nye version stadig fortæller det samme.

• Kan du sige historien i to sætninger uden at nævne et format?
• Hvem er den ene læser, du skriver til først?
• Hvad skal den, der kun ser overskriften, have med sig?

Samme historie møder forskellige mennesker i forskellige situationer. Den, der læser en artikel på web, sidder ofte med tid og vil have sammenhæng. Den, der støder på historien i et socialt flow, giver dig få sekunder. Lytteren har måske hænderne fulde og kan ikke bladre tilbage, hvis et navn eller et tal går hhurtigt forbi.

Tænk derfor over konteksten for hver platform i stedet for at gætte på vaner. Hvad har modtageren i hænderne, hvor lang tid er der, og hvad skal der til for at forstå indholdet uden forklaring ved siden af?

I undervisningen laver vi en lille øvelse, hvor du beskriver én tænkt modtager pr. platform med to linjer. Det lyder banalt, men det flytter beslutningerne fra smag til overvejelse, og det er netop den forskel, tjeklisten skal skabe.

• Hvad har modtageren af tid på hver platform?
• Skal lyd eller tekst kunne forstås helt uden billeder?
• Hvor mange led skal der til, før man når frem til hele historien?

Før du tilpasser, skal du gennemgå dit materiale og sortere det. Hvilke citater har du tilladelse til at bruge i alle formater? Er der billeder, hvor rettighederne kun dækker én anvendelse? Har den interviewede sagt ja til lydoptagelse, eller kun til at blive citeret skriftligt?

Det er den kedelige del af arbejdet, og den bliver ofte glemt, fordi den ikke er synlig i det færdige resultat. Men en historie, der er klar til web og video, men ikke til lyd, fordi samtykket mangler, er ikke klar.

Lav en kort oversigt med tre kolonner: tekst, billede og lyd eller video. Skriv for hvert element, om det er godkendt, afventer eller ikke må bruges. Tjek den oversigt, før du går i gang med at klippe og formulere, ikke bagefter.

• Er citater og optagelser godkendt til alle formater?
• Ligger rettighederne til billeder og musik fast?
• Er faktatjekket gennemført, før nogen version bliver delt?

Tilpasning betyder at ændre form, ikke fakta. En overskrift til sociale medier må gerne være kortere og mere direkte end den på webartiklen, men den må ikke love noget, artiklen ikke holder. Et lydmanuskript kræver kortere sætninger og gentagelse af navne, men tallene skal være de samme.

Jeg anbefaler, at du har én kilde til sandheden: den færdige hovedtekst. Alle andre versioner afledes derfra, og hver gang du ændrer noget i en af dem, tjekker du mod hovedteksten. På den måde undgår du, at tre versioner langsomt glider fra hinanden.

Læs til sidst alle versioner højt, den ene efter den anden. Hvis du opdager, at en detalje lyder anderledes i den ene, har du fundet en uoverensstemmelse, som du ellers ikke ville have set.

• Er tal, navne og titler ens i alle versioner?
• Lover overskriften på hver platform kun det, historien holder?
• Er lydversionens sætninger korte nok til at kunne følges?

Når du kender historien, modtagerne og materialet, kan du lægge en rækkefølge. Mange kursister vil publicere alt på én gang, men det er sjældent klogt. Start med den version, der kræver mest omtanke, typisk hovedartiklen, og lad de andre følge, når den er færdig og tjekket.

Planlæg også, hvem der gør hvad, hvis I er flere, og hvornår du læser korrektur. Skriv arbejdsgangen ned som en kort liste med faste trin, så du ikke starter forfra, næste gang du skal gøre det samme.

I kurset bygger du din egen arbejdsgang trin for trin, og den bliver et dokument, du kan bruge igen. Det vigtigste er ikke, at listen er lang, men at du faktisk følger den, også når tiden er knap og fristelsen til at springe et trin over er stor.

• Hvilken version færdiggøres først, og hvem godkender den?
• Hvornår læses korrektur på alle versioner?
• Hvad gør du, hvis en fejl opdages efter deling?

Til sidst en kort gennemgang, som jeg selv laver hver gang. Stil dig selv de samme spørgsmål, uanset hvor lille historien er. Er kilderne tjekket? Er navne stavet rigtigt? Passer overskrift og indhold sammen? Ved du, hvem der skal rette, hvis nogen gør opmærksom på en fejl?

Det tager få minutter, men det fanger de fleste af de fejl, der ellers først opdages, når historien er ude. Og så er den svær at trække tilbage, især når den er delt flere steder.

Tjeklisten gør dig ikke til en langsommere skribent. Den gør dig til en, der kan stå ved sit arbejde, fordi du har kigget efter, og kan vise hvordan.

• Er alle kilder tjekket og noteret?
• Er navne, tal og titler kontrolleret en ekstra gang?
• Ved du, hvordan du retter en fejl åbent og hurtigt?