Sådan forbereder du et interview, så samtalen bærer sig selv

Et interview går sjældent galt under selve samtalen. Det går galt dagen før, når du ikke ved, hvad du egentlig leder efter. Jeg beder derfor altid kursisterne skrive én enkelt sætning, før de gør andet: Efter interviewet skal jeg kunne fortælle læseren, at ...

Sætningen er ikke et løfte om, hvad personen kommer til at sige. Den er et kompas. Hvis du ender et sted, du ikke havde regnet med, er det som regel et godt tegn, men du kan kun mærke afvigelsen, hvis du havde en retning at afvige fra.

Skriv også ned, hvorfor netop denne person er den rigtige. Er hun øjenvidne, ekspert, beslutningstager eller berørt? Det afgør, hvilken slags spørgsmål der giver mening. En ekspert kan forklare sammenhænge, mens en berørt person kan fortælle, hvordan noget føles og ser ud i hverdagen.

• Én sætning om, hvad interviewet skal give dig
• Hvilken rolle kilden har i historien
• Hvad du allerede ved, og hvad du mangler

Research handler ikke om at samle mest muligt, men om at kunne stille spørgsmål, som kilden ikke har hørt hundrede gange. Læs, hvad personen tidligere har sagt offentligt, og notér, hvor svarene gentager sig. Dér ligger de standardsvar, du skal forsøge at komme forbi.

Lav et lille faktaark på én side med navne, årstal, tal og titler, du er sikker på. Når du sidder med kilden, skal du ikke bruge energi på at huske, om en afdeling hed det ene eller det andet. Arket gør dig rolig og giver dig overskud til at lytte.

Husk at skelne mellem det, du har verificeret, og det, du har læst ét sted. Markér tvivlsomme oplysninger med et spørgsmålstegn og tag dem med som spørgsmål frem for som påstande. Det er både ærligere og ofte mere givende.

• Læs tidligere udtalelser og find standardsvarene
• Lav et faktaark på én side
• Markér uafklarede oplysninger med et spørgsmålstegn

Mange skriver femten spørgsmål og læser dem op i rækkefølge. Det giver et forhør, ikke en samtale. Jeg foreslår i stedet fem til otte hovedspørgsmål, ordnet i tre blokke: baggrund, kernen og fremtid eller konsekvens. Resten opstår undervejs, når du lytter.

Gode spørgsmål er åbne og korte. Spørg hvordan og hvad skete der derefter frem for om kilden er enig i noget. Undgå at pakke to spørgsmål ind i ét, for så besvarer folk kun den halvdel, de har lyst til.

Skriv også en eller to ubekvemme spørgsmål ned på forhånd, og find en rolig formulering. Når du har dem klar, bliver du ikke fristet til at springe dem over. Placér dem midt i samtalen, når der er opbygget tillid, ikke som det allerførste.

• Fem til otte hovedspørgsmål i tre blokke
• Åbne og korte spørgsmål, ét ad gangen
• Ét ubekvemt spørgsmål med en rolig formulering

På kurset laver du øvelsesinterviews med en medstuderende, og det er det mest undervurderede trin. Du opdager hurtigt, hvilke spørgsmål der falder til jorden, og hvor din formulering er utydelig. Det er langt billigere at opdage det her end med en rigtig kilde.

Skift roller bagefter. Når du selv sidder som den interviewede, mærker du, hvordan det er at få et spørgsmål, der føles som en fælde, eller et, der inviterer til at fortælle. Den erfaring kan ingen tjekliste give dig.

Optag øvelsen på din telefon og lyt til den alene. Tæl, hvor ofte du afbryder, og hvor længe du tør lade en pause stå. Mange er overraskede over, hvor hurtigt de fylder stilheden ud, selvom stilheden ofte er dér, kilden finder det rigtige svar.

• Byt roller, så du prøver begge sider
• Optag og lyt efter afbrydelser og pauser

Når samtalen er i gang, er dine noter kun et sikkerhedsnet. Kig på kilden, nik og lad hende tale færdigt. Det bedste citat kommer ofte som svar på et opfølgende spørgsmål, du ikke havde planlagt, fordi du faktisk lyttede.

Brug korte opfølgninger som kan du fortælle mere om det og hvad mener du helt præcist med det. De er enkle, men de får folk til at uddybe uden at føle sig presset. Bed også om et konkret eksempel, når svaret bliver abstrakt.

Tag selve optagelsen alvorligt. Spørg om lov til at optage, test lyden på forhånd og sæt dig et sted med lidt baggrundsstøj. En fremragende samtale, du ikke kan høre bagefter, er ikke til meget nytte. Notér desuden tidspunkter ved vigtige udsagn, så du hurtigt kan finde dem igen.

• Korte opfølgninger frem for lange spørgsmål
• Bed om konkrete eksempler
• Test lyd og få tilladelse til at optage

Brug de første tyve minutter efter samtalen på at skrive de vigtigste pointer ned med egne ord. Det er dem, du husker bedst lige nu, og de hjælper dig senere, når du skal vælge, hvad historien egentlig handler om.

Gennemgå derefter dit faktaark og marker, hvad kilden har bekræftet, modsagt eller ikke kunne svare på. Det, der stadig er uklart, skal tjekkes hos en anden kilde, før det kommer ind i en tekst. Her går interviewteknik over i kildekritik.

Hvis du vil bruge citater, så skriv dem ud ordret og tjek dem mod optagelsen. Afklar med kilden, hvad der er sagt til citat, og hvad der var baggrund. Det er et spørgsmål om redelighed, og det beskytter både dig og den, du har talt med.

• Skriv pointer ned i de første tyve minutter
• Marker bekræftet, modsagt og uafklaret
• Tjek citater ordret mod optagelsen