Hvad spørger kursisterne om, før de tager kameraet med ud?
De samme spørgsmål om fotografi vender tilbage hold efter hold: skal jeg bruge et dyrt kamera, hvordan finder jeg lyset, og hvilke billeder vælger jeg til sidst? Her er svarene.
Skal jeg købe et kamera, før jeg starter?
Det er det første spørgsmål, jeg får, og svaret er næsten altid nej. Til de opgaver, du løser i fotomodulet, rækker en smartphone langt, så længe du ved, hvad du vil med billedet. Det, der gør forskellen, er ikke sensorens størrelse, men at du kigger efter motivet, før du trykker.
Hvis du allerede har et spejlrefleks- eller systemkamera liggende, er du velkommen til at bruge det. Vi gennemgår de grundlæggende indstillinger, så du kan tage det ud af automatikken, men vi kræver ikke bestemt udstyr, og ingen opgave er bygget op omkring en bestemt model.
Mange nye kursister bliver overraskede over, hvor meget de kan lære af begrænsningen. Når du kun har én brændvidde og lidt kontrol over lukkertiden, tvinger det dig til at gå tættere på, vælge vinkel og tænke over, hvad der skal med i rammen. Det er netop den vane, journalistisk fotografi bygger på.
Hvordan bliver jeg bedre til at se lyset?
Lys er det emne, der giver flest aha-oplevelser. I efteråret står solen lavt, og det giver os lange skygger og varm sidebelysning, som er gode at arbejde med. Jeg beder ofte kursisterne gå samme rute to gange på forskellige tidspunkter og tage ét billede af det samme sted.
Sammenligningen viser hurtigt, hvordan retning og styrke ændrer stemningen. Midt på dagen er lyset hårdt og fladt, om morgenen og sidst på eftermiddagen får overflader dybde. Du lærer også at bruge skyggesiden, et vindue eller en lys mur som reflektor uden særligt udstyr.
Det handler ikke om at jage det smukke billede. I journalistisk brug skal lyset hjælpe dig med at fortælle, hvad der foregår, og du skal kunne se ansigter, hænder og de detaljer, der bærer historien. Derfor øver vi også at undgå modlys, når en person skal kunne genkendes.
Hvad er forskellen på et pænt og et godt nyhedsbillede?
Et pænt billede behager øjet. Et godt journalistisk billede fortæller noget, som teksten ikke behøver sige to gange. Når jeg gennemgår kursisternes opgaver, spørger jeg altid: Hvad ser jeg her, og hvad ville jeg have gættet forkert uden billedteksten?
Komposition er dit værktøj. Tænk på forgrund, baggrund og det sted, øjet lander først. Tredjedelsreglen kan hjælpe i starten, men den er en tommelfingerregel, ikke en lov. Nogle gange er det mest ærlige billede placeret midt i rammen.
Vi arbejder også med, at billedet skal være retvisende. Du beskærer for at fjerne støj, ikke for at ændre betydningen, og du skriver en billedtekst, der passer til det, der skete. Det er en del af håndværket lige så meget som lukkertid og afstand, og det er noget, vi vender tilbage til i kildekritikken.
Hvordan vælger jeg billeder ud af en hel serie?
Billedudvælgelse er den del, de fleste undervurderer. Efter en times fotografering har du måske firs billeder, og kun to eller tre skal bruges. Jeg anbefaler at lade billederne hvile en time og så gennemgå dem i ro. Første runde er hurtig: fjern det uskarpe, det dobbelte og det, hvor motivet er skåret forkert.
Anden runde er langsommere. Læg de tilbageværende ved siden af hinanden og find det billede, der giver overblik, det der viser en person i handling, og det der fanger en detalje. De tre typer fungerer ofte godt sammen i en reportage, fordi de tilsammen giver læseren sted, menneske og stemning.
Til sidst skriver du en kort begrundelse for dit valg. Det virker småt, men det tvinger dig til at formulere, hvorfor netop dette billede hører til historien, og det er den samtale, du får med en redaktør, når du arbejder professionelt.
Må jeg fotografere folk i mit nærmiljø?
Det er et spørgsmål, der fortjener et ærligt svar: det afhænger af situationen. I offentlige rum må du som udgangspunkt fotografere, men det betyder ikke, at alt, du tager, også bør bruges. Vi taler på kurset om hensyn, om at spørge, når det er naturligt, og om at tage afstand fra billeder, der blotlægger en person unødigt.
Til opgaverne anbefaler jeg motiver, hvor du kan få en aftale: en nabo, der gør noget håndværksmæssigt, en lokal forening, et marked, et sted du selv er fast. Så kan du øve dig uden at stå i tvivl om samtykket, og du får en naturlig samtale med den, du fotograferer.
Jeg giver ingen juridisk vejledning her, for reglerne afhænger af, hvad billedet bruges til. Men du får en vane med at tænke over spørgsmålet, før du udløser, og den vane har større værdi end en liste over paragraffer, du alligevel glemmer.
Hvor meget tid skal jeg afsætte til fotoopgaverne?
De fleste bruger omkring to til tre timer om ugen på fotomodulet, fordelt på en gåtur med kameraet, en gennemgang af billederne og en kort skriftlig refleksion. Det er ikke mere, end at det kan passes ind ved siden af arbejde og familie, men det kræver, at du faktisk går ud.
Det er nemt at udskyde, fordi opgaven føles åben. Derfor giver jeg konkrete rammer: ét motiv, ét sted, højst tyve billeder, og så et valg af tre. Rammen gør opgaven overskuelig, og du får noget, du kan vise og få feedback på.
Hvis du ikke føler, du har fået det rigtige billede, er det helt normalt. Det vigtige er, at du har øvet blikket og kan forklare dine valg. Næste gang går det hurtigere, og efter få uger mærker de fleste, at de ser deres omgivelser anderledes.
Jesper Holmgaard
Underviser i video og fotoJesper har lavet dokumentarfilm og fotoreportager i mange år og lærer dig praktisk billed- og videofortælling.
