Hvad betyder B-roll, og hvorfor skal din mobilreportage have det?

B-roll er et af de ord, der lyder tungt, men som dækker over noget ret jordnært. Det er de optagelser, du lægger hen over lyden af en person, der taler, eller over en forklarende passage. Hovedoptagelsen, hvor nogen fortæller noget ind i kameraet, kaldes ofte A-roll. Alt det andet, hænder der arbejder, en dør der åbnes, en cykel der låses, et skilt, en gade, er B-roll.

Navnet kommer fra dengang, man klippede på to filmruller og skiftede mellem dem. I dag ligger det hele i samme tidslinje på telefonen, men ordet er blevet hængende, fordi det beskriver en rolle: B-rollen bærer billedet, mens A-rollen bærer fortællingen. Når du forstår den arbejdsdeling, bliver det lettere at planlægge, hvad du skal optage, før du står på stedet.

Den første opgave er praktisk. Hvis du klipper midt i en sætning, opstår der et hop i billedet, hvor personen pludselig sidder anderledes. Lægger du et par sekunders B-roll ovenpå, mens lyden løber videre, ser seeren ikke sammenklipningen. Du kan altså stryge tøven og gentagelser uden at billedet blinker.

Den anden opgave er indholdsmæssig. Når en kvinde fortæller, at havnen har ændret sig, skal seeren se havnen. B-rollen beviser og viser det, ordene kun påstår. Den tredje opgave er rytme: et interview på ét fast billede bliver hurtigt stillestående på en lille skærm, mens skiftende motiver holder opmærksomheden uden at du behøver tilføje musik eller effekter. Den gode B-roll understøtter altid det, der bliver sagt i øjeblikket.

• Dæk klip i talelyd, så sammenklipningen ikke ses
• Vis det, ordene beskriver
• Giv fortællingen rytme uden effekter

Optag B-roll i korte, rolige klip på otte til femten sekunder, også selv om du kun skal bruge tre. Hold telefonen stille, støt albuerne mod kroppen eller brug en lille støtte, og lad motivet bevæge sig i stedet for kameraet. Panorering og zoom ser sjældent godt ud fra hånden, og de er svære at klippe i.

Variér størrelsen. Tag et overblik, et halvtotalt billede af personen i sin sammenhæng og et nærbillede af en detalje, for eksempel hænder, værktøj eller en håndskrevet seddel. Tre størrelser af samme situation giver dig noget at skifte imellem. Optag altid vandret, med skarphed og lys sat, før du trykker start, og lyt efter baggrundslyd, for den kan du faktisk bruge som atmosfære under klippet.

• Otte til femten sekunder pr. klip
• Overblik, halvtotal og nærbillede af samme situation
• Vandret format og fast lys og skarphed

Her ligger reportagens vigtigste faldgrube. B-roll må ikke give et forkert indtryk. Hvis nogen taler om en konflikt i går, og du lægger billeder fra en anden dag oven på, ser seeren dem som dokumentation. Det samme gælder tomme gader, der ser stille ud, fordi du filmede klokken syv, eller en menneskemængde, der egentlig var ti personer i et smalt udsnit.

Tommelfingerreglen fra undervisningen er enkel: billederne skal være fra det sted og den tid, historien handler om, eller der skal stå tydeligt, at de er arkivoptagelser. Bliver du i tvivl, så spørg dig selv, om en person i billedet ville genkende scenen som sandfærdig. Det hænger tæt sammen med kildekritik, bare på billedsiden i stedet for tekstsiden.

I disse uger kommer lyset tidligt på dagen og forsvinder hurtigt, så B-roll skal planlægges efter solen. Prøv følgende: Vælg en hverdagsaktivitet i dit nærmiljø, for eksempel en bager, en cykelværksted eller en kolonihave, der gøres klar til vinter. Optag fem minutters samlet B-roll uden at tænke på lyd eller interview. Du skal kun se efter handlinger med begyndelse og slutning.

Hjemme sorterer du klippene i tre bunker: overblik, handling og detaljer. Tæl, hvor mange handlinger du faktisk har fuldført i billedet, for det er dem, du kan klippe på. Mange opdager, at de har masser af overblik, men for få detaljer. Gentag øvelsen næste dag med fokus på netop dem, og du vil mærke, hvor meget mere materiale du har at fortælle med.

• Vælg én aktivitet i nærmiljøet
• Optag fem minutters B-roll uden interview
• Sortér i overblik, handling og detaljer

Giv dine klip navne eller markeringer med det samme, mens du husker, hvad de viser. Et klip kaldet baker_haender_roere siger mere end en tilfældig tidskode, og det sparer dig for at gennemse alt igen. Slet kun det, der er åbenlyst ubrugeligt, og gør det først efter, du har klippet færdig.

Skriv desuden en kort liste over, hvad lyden bag billedet indeholder. Ofte er baggrundslyden fra B-rollen det, der får en reportage til at føles til stede, så optag fem til ti sekunders ren stedlyd uden tale. Til sidst: tjek, at intet i billedet afslører oplysninger, du ikke har lov til at vise, som nummerplader, skærme eller navneskilte, før du publicerer.