Åbent spørgsmål, lukket spørgsmål: hvad forskellen betyder i et interview

Når vi på kurset taler om åbne og lukkede spørgsmål, mener vi noget ret enkelt. Et lukket spørgsmål kan besvares med ja, nej eller et enkelt ord: Boede du der i 2019? Et åbent spørgsmål giver den, du taler med, plads til selv at vælge, hvad der er vigtigt: Hvordan oplevede du tiden dengang?

Forskellen lyder lille, men den ændrer hele samtalen. Lukkede spørgsmål styrer, og de giver dig svar, du kan tjekke. Åbne spørgsmål giver dig fortælling, nuancer og nogle gange noget, du slet ikke havde forudset. Som nybegynder tror mange, at et godt interview består af kloge spørgsmål. Det gør det sjældent. Det består af spørgsmål, der passer til, hvad du har brug for at vide lige nu.

Udtrykket kommer fra den redaktionelle hverdag, men du behøver ingen redaktion for at bruge det. Det virker lige så godt, når du interviewer en nabo, en kollega eller en medstuderende i en øvelse.

• Lukket: kan besvares kort, bruges til fakta og bekræftelse
• Åbent: inviterer til forklaring, bruges til forståelse og detaljer

Lukkede spørgsmål har et dårligt ry, men de er nødvendige. Skal du vide, om en person var til stede ved et møde, hvornår en beslutning blev truffet, eller om et tal stammer fra den rapport, du har læst, så spørg direkte. Et vagt spørgsmål giver et vagt svar, og så står du med en citat, du ikke kan bruge.

Lukkede spørgsmål er også gode til at rette op på misforståelser. Hvis du har hørt noget, der lyder usandsynligt, kan du sige: Så jeg forstår dig rigtigt: Du siger, at aftalen blev lavet før sommer? Det tvinger et klart svar frem og viser den interviewede, at du lytter.

Til sidst i en samtale bruger du dem som en slags kvittering. Du gentager det vigtigste og beder om en bekræftelse. Det er en del af kildekritikken, ikke kun af interviewet, og det betyder færre rettelser senere i skriveprocessen.

Åbne spørgsmål er dit redskab, når du ikke ved, hvad historien er. Hvis du spørger Hvad skete der? i stedet for Blev du overrasket?, lader du den anden bestemme rækkefølgen, og ofte kommer det vigtigste frem i en bisætning, du ikke selv ville have fundet.

Vær opmærksom på, at et åbent spørgsmål også kan blive for åbent. Fortæl mig om dit arbejde er så bredt, at mange svarer med det, de har sagt hundrede gange før. Gør det snævrere: Hvad var det sværeste ved sidste uge? Så får du et konkret billede i stedet for en præsentation.

Åbne spørgsmål kræver tålmodighed. Du skal kunne holde en pause ud, uden at du fylder den med et nyt spørgsmål. Mange vigtige sætninger kommer i den stilhed, hvor den anden overvejer, om hun vil sige mere.

• Start med Hvordan eller Hvad, ikke Hvorfor, hvis svaret skal være fortællende
• Lad pausen stå i et par sekunder, før du går videre

En almindelig struktur på kurset er tragten. Du begynder bredt med et åbent spørgsmål, bevæger dig ind mod detaljerne og slutter med få lukkede spørgsmål, der fastholder fakta. På den måde får du både fortælling og noget, du kan kontrollere.

Når du forbereder dig, skriver du gerne otte til ti spørgsmål, men du regner med at bruge halvdelen. Resten er en reserve, hvis samtalen går i stå. Det vigtige er, at du ved, hvad du allermest skal have svar på, og at dette spørgsmål ikke står sidst, hvor tiden kan løbe ud.

Mette Lindholm, som skriver dette, har set mange øvelsesinterviews, hvor det bedste spørgsmål blev stillet som et opfølgende spørgsmål og slet ikke stod på papiret. Forberedelsen er derfor ikke et manuskript, men et sikkerhedsnet, du kan slippe, når samtalen finder sin egen vej.

Den hyppigste fejl er det skjulte lukkede spørgsmål: Hvordan var det, var det ikke svært? Det ser åbent ud, men det lægger svaret i munden på den anden. Hør efter, om dit spørgsmål har et svar indbygget, og fjern det.

En anden fejl er at stille to spørgsmål i ét. Hvad gjorde du, og hvorfor valgte du det? Den interviewede svarer på det sidste, og du glemmer, at det første stadig mangler. Stil dem ét ad gangen, også selv om det føles langsomt.

Endelig skriver mange næste spørgsmål ned, mens den anden stadig taler. Du hører så kun halvdelen. I øvelserne beder vi dig vente med noteringen og i stedet markere nøgleord, så du kan vende tilbage til dem.

• Undgå to spørgsmål i ét
• Undgå spørgsmål, der allerede indeholder svaret

I øvelsesinterviewene på kurset bytter I roller. Den ene interviewer i femten minutter om et emne, den anden kender godt, for eksempel et fag, en hobby eller et job. Optag samtalen på telefonen, og lyt den bagefter igennem med et simpelt skema.

Skemaet har to kolonner: spørgsmålet og hvad det gav. Markér hvert spørgsmål som åbent eller lukkende, og skriv, om svaret var brugbart. Efter få runder ser du mønstret i dine egne vaner, og det er det, du skal arbejde videre med.

Du får skriftlig feedback fra underviseren på en af optagelserne, og I diskuterer den i gruppen. Målet er ikke perfekte spørgsmål, men at du bevidst kan vælge den spørgetype, der passer til det, du har brug for.

• Optag, og lyt efter uden at stoppe
• Markér hvert spørgsmål som åbent eller lukket
• Notér hvilket spørgsmål, der gav det bedste svar